Generalforsamling 2025

Forslag 1

Vedr. Spørgsmål til orientering af Andelshaverne ved den ordinære generalforsamling 30. april 2025

 

Ved det lokale vandværks Generalforsamling den 18. marts 2025 blev andelshaverne dybdeorienteret om vandværkets beredskabsplanlægning. Herunder en orientering om den kritiske infrastruktur vedrørende forsyningssikkerheden, samt detaljer om den fysiske og digitale sikkerhed.

 

Ihukommende databruddet hos Fjernvarmen i januar 2023 bedes Bestyrelsen orientere Andelshaverne, hvor langt man er nået i denne planlægning mht. den fysiske og digitale sikkerhed hos Hornbæk Fjernvarme. Endvidere ønskes et overslag over kommende udgifter, hvis dette ikke allerede er introduceret og/eller udført.

 

 

Forslag 2

Få undersøgt evt. besparelser og nødvendige investeringer i forbindelse med installering af en havvandsvarmepumpe til delvis drift af fjernvameværket.

Jeg tænker, der er store besparelser at hente.

 

Forslag 3

Vedr. Forslag/spørgsmål til behandling ved den ordinære generalforsamling 30. april 2025

 

Det er mig bekendt, at én andelshaver udviser en efter min mening ekstraordinær nysgerrighed vedrørende driften og økonomien i Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a.

 

Under hensyntagen til selskabets økonomi og de ansattes forbrug af arbejdstid vedrørende denne nysgerrighed/snagen bedes Bestyrelsen specificere de direkte omkostninger samt anslået tidsforbrug for de ansatte for 2023 og 2024, således at

andelshaverne kan blive bekendt med, hvad denne nysgerrighed/snagen koster os.

Forslag 4

Den samlede udbetaling til løn og honorarer m.v. for regnskabsåret 2024 bedes oplyst, samt på hvilke poster i regnskabet de er bogført.
Specifikationen skal fremover være oplyst i regnskabet.

Forslag 5

“"Det besluttes hermed  at bestyrelsen indstiller alle undersøgelserne for en fuld overdragelse af Hornbæk Fjernvarme til Forsyning Helsingør, og tilbagefører administrationen når der er tilført kvalificerede resurser i  HF.( tekniske, it og økonomisk)”"

 

 

Begrundelse:

 

Hvad er den bagvedliggende årsag til at opgive selvstændigheden. Hvilke opgaver kan kun løses i Helsingør og ikke i Hornbæk.

 

Som jeg ser det skyldes det manglende økonomisk indsigt i bestyrelsen og ledelsen. En økonomichef på halv tid ville løse alle problemer, incl. alle personaleproblemer.

 

Hornbæk Fjernvarme har været selvstændig i 60 år og er i dag økonomisk velfunderet  på grund af dygtig indsat af tidligere bestyrelser og driftledere.

En væsentligt årsag til den gode økonomi skyldes at hoved- og stikledninger er afskrevet over 20 år, men har en gennemsnitlig levetid på 60 år. Dette giver en stor økonomisk frihed som giver mulighed for at reducere afskrivningerne med mere end 1 mio. kr. årligt.

 

 

Det er pt meget svært at have tillid til at den nuværende ledelse ville være i stand til at opnå et forhandlingsresultat som vil være bedre en at fortssætte selvstændigt.

 

Jeg begrunder blandt andet den manglende tillid med:

 

1.                        en  kaotisk indkaldelse til generalforsamlingen. En husstandsomdelt indkaldelse dateret 15.4  med hovedtal fra et regnskab som ikke er ens med det officielle regnskab. Den 15.4 var det nuværende regnskab ikke underskrevet af bestyrelse og revisor. 

 

2.                        Bent Kristensen har oplyst, at indkaldelsen blev husstandomdelt fordi der ikke var adgang til hjemmesiden.

 

3.                        På PBS betalingen primo februar blev det oplyst at generalforsamlingen bliver afholdt den 30.4. Årsagen til den manglende oplysning om generalforsamlingsdatoen på hjemmesiden må formodes at skyldes manglende adgang .

 

4.                        Den kaotiske indkaldelse af generalforsamlingen efterlader et indtryk af manglende IT resurser.

 

5.                        Budgettet er uden sammenligningstal. Budgetopfølgning for B24 mangler. Budgettets form gør det vanskeligt  for både bestyrelse og andelshavere at på et overblik, og der er stor mulighed for fejl. Som eksempel på fejl i B25 kan jeg oplyse, at der afskrives 10% målere. For R24 afskrives der 290.662. I B25 falder afskrivningerne på målere til kr. 120.000.  Da installeringen af målere stadig ikke er tilendebragt må det forventes af afskrivningerne skal stige til ca. 300.000 i B25. Denne ændring ændrer resultatet i B25 fra overskud til underskud.

 

6.                        Et rodet forløb på personalesiden, fordi der til stadighed mangler og har manglet økonomisk inddsigt.

 

7.                        Køb af ny bil til 480.000 kr. samtidig med at det undersøges om HF skal overdrages til Helsingør.  

 

 

Disse fejl er til at leve med. Vi får varme, og ekstraomkostningerne til møjsager og medfølgende advokatregninger anslået på ca. 750.000 kr. årligt andrager kun ca. 600 kr. pr. andelshaver.

 

Det der ikke er til at leve med at risikoen ved at overdrage Hornbæk Fjernvarme til Helsingør. Hvis overdragelsen finder sted vil vi blive almindelige forbrugere uden nogen indflydelse. Ingen generalforsamling. Ingen regnskaber. Kun et notat om prisen til næste år. Der bliver ingen mulighed for at mødes og drøfte forhold af fælles interesse.

 

Er kommuner særligt kvalificeret til virksomhedsdrift.  Jeg vil gerne nævne, at Frederikshavns kommune har en milliardgæld vedr. havnen. Odsherreds kommune har administreret en udvidelse af fjernvarme som sluttede med en gæld der ikke kunne serviceres af en fordobling af fjernvarmeprisen, og ca. 200.000 kr. for udmeldelse. Behøver jeg at nævne Farum.

 

Risikoen ved at overdrage alt til Helsingør kan være uoverskuelig, hvorimod at fortsætte som hidtil er under alle omstændigheder til at leve med.

 

Er Hornbæk så ringe stillet at vi som by ikke er i stand til at drive et fjernvarmeselskab og må tigge og be om at Helsingør kommer og redder os.??

 

Som et modpunkt hertil er Hornbæk i stand til at drive et vandværk på på fortræffelig vis.

 

Måske er vejen frem et samarbejde i Hornbæk.



Alle indsigtsvar oplyses fremover på hjemmesiden senest 14 dage efter at svaret er tilsendt spørgeren.
 Indsigtsvar givet fra 1.1.2024 til dato lægges på hjemmesiden senest 30 dage efter at forslaget er godkendt på generalsamlingen.

Begrundelse:
Bestyrelsen har pligt til at besvare anmodninger om indsigter. Disse svar kan være meget omkostningstunge, og giver kun en andelshaver indsigt i et emne som måske kan have almen interesse. At informere alle andelshavere vil være gratis ved brug ved opslag på hjemmesiden.