Hornbæk Fjernvarme vil gerne arbejde mere aktivt med FN’s verdensmål og i de kommende år vil flere og flere af de daglige beslutninger blive målt op mod verdensmålene.

Mange af de valg vi træffer, ville ikke være anderledes uden FN’s 17 verdensmål, men ved at blive bedre til at tænke dem ind i hverdagen, og ikke mindst i de større strategier for selskabet, giver vi os selv mulighed for at lade beslutningerne præge i en endnu bedre og grønnere retning. Ikke kun for værket, den enkelte forbrugere og medarbejdere, men også for både lokalsamfundet og kloden som helhed.

Vi er klar over at implementering af alle målene kommer til at tage lang tid, men ved at starte med de 3 mest indlysende mål,  er vi godt i gang.

Og ved at synliggøre vores arbejde med verdensmålene, giver vi potentielle forbrugere mulighed for at træffe et grønnere valg, ved udskiftning af f.eks. et gammelt oliefyr.
Hornbæk Fjernvarme ønsker at være det rigtige valg i forhold til eksempelvis individuelle varmepumper, ved at levere en bæredygtig varme med  lokal og social ansvarlighed.

Vi bør forpligte os selv og hinanden til at passe på vore ressourcer.