Dårlig afkøling
11. juni 2020
Vi har netop afsluttet efterårets mellemaflæsninger og sikret os at alle varmemålere er klar til vinteren.
I den forbindelse kontrollerer vi også hvor godt anlæggene i byen kører og især afkølingen er vigtig for at vi kan spare på den energi vi sender ud til gråspurve og regnorme.
74 forbrugere modtager en skrivelse, da afkølingen her har været ekstrem ringe. Noget af forklaringen kan naturligvis findes i at vi ikke har haft det så koldt i år, men desværre betyder en dårlig afkøling forhøjede udgifter, da vi skal levere langt mere varmt vand end nødvendigt.
Vi håber derfor at de 74 forbrugere vil tage imod vores tilbud om at komme forbi og se om vi kan hjælpe/vejlede til at energien udnyttes bedre i anlægget.