Rammeaftale i udbud

17. december 2020

Hornbæk Fjernvarme har netop udsendt udbudsmateriale til en række entreprenører, med henblik på at indgå en rammeaftale om entreprenørydelser fra starten af det nye år.

Rammeaftalen udbydes efter Tilbudsloven som tilbudsindhentning ved en begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation. Vi har lagt os i selen for at få udarbejdet et godt og solidt materiale, som kan sikre et fair og sundt samarbejde mellem os og den vindende tilbudsgiver.

Aftalen vil efter indgåelsen løbe 1 år ad gangen, med mulighed for forlængelse på yderligere 3 gange 1 år. Allerede i slutningen af januar, vil vi kunne løfte sløret for resultatet af udbuddet.