Fyraftensmøde om afkøling

4. november 2021

Vi gentog sidste års succes med afholdelse af fyraftensmøde for alle byens VVS-installatører. Udfordringen er fortsat at nye fjernvarmeunits opsættes med fabrikkens standardindstillinger. Dette fordrer ikke en tilstrækkelig afkøling, og vi vil derfor gøre vores til at hjælpe med denne udfordring - som i øvrigt ikke er voldsomt kompliceret.

I år var det REDAN som besøgte os, og Klaus fra REDAN havde medbragt en stor trailer fuld af units som i dagens anledning var tilsluttet el-nettet, så pumper, ventiler og styringer kunne gennemgås.

Samtidig offentliggjorde vi Hornbæk Fjernvarmes nyeste hjælp; et blad med anbefalinger til de vigtigste parametre i ECL-styringen. Dette blad kommer på hjemmesiden så snart det er færdigt, og det er ment som en hjælp til VVS'eren for at kunne tilsikre bl.a. en bedre afkøling. Vi håber at dette vil blive brugt.

Alle byens installatører var inviteret, ganske gratis til denne session og der skal lyde en tak til de deltagende for at komme, og tak for en god dialog.
Vi vil (muligvis) gentage dette på et senere tidspunkt. Inputs er velkomne.