Forlig indgået med Tjæreborg Industri

10. oktober 2022

Forlig indgået med Tjæreborg Industri

Hornbæk Fjernvarme har den 27. september 2022 indgået forlig i den voldgiftssag, som Tjæreborg Industri A/S havde anlagt mod værket, som følge af en uenighed om prisen for ekstraarbejder, som Tjæreborg Industri havde udført i forbindelse med udvidelsen til Stenstrupkvarteret.  

Tjæreborg Industris oprindelige krav lød på kr. 2,48 mio. ekskl. moms. for asfaltarbejder, hvilket Hornbæk Fjernvarme mente var prissat for højt, og i stedet betalte værket ca. kr. 66.000, som værket anså som en rimelig betaling for det udførte arbejde. Da Tjæreborg Industri fastholdt det resterende krav på kr. 2.42 mio. ekskl. moms, blev der indledt en voldgiftssag i 2019.

I starten af september 2022 åbnede Tjæreborg Industri for første gang op for at finde en forligsmæssig løsning med et tilbud om, at sagen kunne lukkes mod Hornbæk Fjernvarmes betaling af kr. 1.2 mio., hvilket blev afvist. Efter yderligere forhandlinger accepterede Hornbæk Fjernvarme et forlig, som betyder, at Hornbæk Fjernvarme til Tjæreborg Industri skal betale kr. 450.000 kr. ekskl. moms samt kr. 153.385,27 i procesrenter.

Beløbet vil blive aktiveret og kreditfinansieret sammen med øvrige investeringer foretaget i 2022.