Strømafbrydelse OPDATERET 2016

23. maj 2016

Strømafbrydelse OPDATERET

D. 26. maj fra kl. 23:00 og ca. 5 timer frem er der annonceret strømafbrydelse i el-forsyningen til Hornbæk Fjernvarme.

Det betyder desværre at Hornbæk Fjernvarme ikke kan levere varme i dette tidsrum, men gennem Dong, Radius Elnet og El-Entreprenøren er det lykkedes at lave en aftale om at det forsøges udført hurtigere, for at sikre Hornbæk Fjernvarmes forbrugere et varmt morgenbad om fredagen.

Forvent dog uregelmæssigheder i Deres varmeforsyning fredag morgen, i forbindelse med strømafbrydelsen som skyldes arbejde på den lokale transformerstation på Drachmannsvej.

Desværre skriver radiuselnet.dk ikke noget om denne planlagte afbrydelse, som også vil berøre almindelige elkunder.

Hornbæk Fjernvarme vil være bemandet og opstarte alt materiel så snart strømmen er tilbage.

OPDATERET;
Fredag morgen kl. 03:24 var strømmen tilbage på Hornbæk Fjernvarme og systemerne var hurtigt oppe at køre. Ca. en time senere var vi klar til at sende varmen tilbage i ledningsnettet og hele morgenen overvåges tryk og temperaturer for at sikre forbrugernes morgenbad.

God weekend.