Opgørelser for 2020

19. januar 2021

Så er årsopgørelser for 2020, samt budgetter og styringstabeller for 2021 klar i e|Forsyning. Log ind øverst på vor hjemmeside, eller via app'en som du finder her. Som altid, sendes disse også sammen med næste opkrævning - hvis man altså kan vente. De som har tilmeldt sig e-boks, har allerede modtaget det.

Udseendet på opgørelsen er i år lidt anderledes, grundet krav fra myndighederne; Der er en helt ny forside, som indeholder information om indholdet i opgørelsen, samt information om den brændselssammensætning vi har modtaget varme fra. Vi har desværre ikke modtaget opdateret information fra vores varmeleverandør inden udsendelse af årsopgørelser, så tallene er de budgetterede andele.

Derudover indeholder den nye forside flere generelle informationer om fjernvarmen, samt klagevejledning og miljøoplysninger.

Slutteligt er der en mindre tilføjelse til selve opgørelsen på side 2. Nederst findes der nu en sammenligning af ejendommens årlige forbrug de seneste 5 år, men omregnet til vejret i 2020 for at give en bedre mulighed for at se reelle forskelle i ens varmeforbrug uafhængigt af temperaturen udenfor.

Hvis der er spørgsmål til opgørelserne/budgetterne, skal du endelig ringe til os i kontorets åbningstid, som ses nederst på denne side.