Gravearbejde i bero

8. februar 2021

Med vinterens indtog er vi dags dato nødt til at sætte gravearbejdet i bero, til jorden igen er tøet op. Vi tager os naturligvis af akutte og uopsættelige gravearbejder for at sikre forbrugerne varme, men nytilslutninger og planlagte renoveringsopgaver er pt. sat på pause.

Det har naturligvis en kedelig konsekvens for de som venter på at blive tilsluttet, men alle er blevet orienteret direkte, og med forståelse for vejrets luner (eller det modsatte), er der fundet alternative løsninger.

Samtidig betyder det at vi for øjeblikket ikke kan give et bud på hvornår nye fremtidige forbrugere kan forventes tilsluttet.